I 1836 tog Sorel i Frankrig det første af adskillige patenter på en proces til belægning af stål ved at dyppe det i smeltet zink efter først at have renset det.Han forsynede processen med navnet 'galvanisering'.
Galvaniseringens historie startede for over 300 år siden, da en alkymist-kom-kemiker fandt på en grund til at nedsænke rent jern i smeltet zink, og til hans forbløffelse udviklede en glitrende sølvbelægning sig på jernet.Dette skulle blive det første skridt i tilblivelsen af galvaniseringsprocessen.
Historien om zink er tæt forbundet med historien om galvanisering;ornamenter lavet af legeringer, der indeholder 80 % zink, er blevet fundet helt tilbage i 2.500 år.Messing, en legering af kobber og zink, er blevet sporet til mindst det 10. århundrede f.Kr., med jødisk messing fundet i denne periode indeholdende 23% zink.
Den berømte indiske medicinske tekst, Charaka Samhita, skrevet omkring 500 f.Kr., nævner et metal, som, når det blev oxideret, producerede pushpanjan, også kendt som 'de filosoffers uld', menes at være zinkoxid.Teksten beskriver dens brug som en salve til øjne og en behandling af åbne sår.Zinkoxid bruges den dag i dag til hudsygdomme, i calamincremer og antiseptiske salver.Fra Indien flyttede zinkfremstillingen til Kina i det 17. århundrede, og i 1743 blev det første europæiske zinksmelteværk etableret i Bristol.
I 1824 viste Sir Humphrey Davy, at når to forskellige metaller blev forbundet elektrisk og nedsænket i vand, blev korrosionen af det ene accelereret, mens det andet modtog en grad af beskyttelse.Ud fra dette arbejde foreslog han, at kobberbunden på flådeskibe af træ (det tidligste eksempel på praktisk katodisk beskyttelse) kunne beskyttes ved at fastgøre jern- eller zinkplader til dem.Da træskrog blev afløst af jern og stål, brugte man stadig zinkanoder.
I 1829 fik Henry Palmer fra London Dock Company patent på 'indrykkede eller korrugerede metalplader', hans opdagelse ville have en dramatisk indvirkning på industrielt design og galvanisering.
Indlægstid: 29-jul-2022